MY HISTORIE


De første MY-lokomotiver blev anskaffet i starten af 1950´erne med henblik på en begyndende afvikling af dampdriften.

Inden da havde DSB foretaget undersøgelser af, om dampen skulle afløses af diesel- eller eldrift.

Valget af lokomotivtype faldt på en konstruktion fra det amerikanske firma General Motors, type F7, som MY er baseret på.
MY lokomotivet blev bygget af Nydquist & Holm AB (Nohab) i Sverige på licens af General Motors med danske underleverandører.

Frichs byggede midterste del af vognkassen, ramme og bogier. Fra og med 1105 leverede Thrige banemotorer og Titan hjælpegenerator mv.

 Dieselmotoren drev en generator, der producerede strøm til banemotorerne. 1101-1105 blev leveret med GM´s 16-cyl. dieselmotor type 567B på 1.500 hk.

Fra 1106 leveredes type 567C på 1.700 hk. Fra 1145 leveredes type 567D på 1.950 hk. Fra og med MY 1125 (i 1957) blev nummeret påsat fronten.
I 1994-95 blev der monteret rangerplatforme på begge fronter for at lette rangerarbejdet. MY kunne fjernstyre DSB´s øvrige diesellokomotiver via multipelkabel.

Enkelte lokomotiver blev udstyret med ITC-fjernstyringssystem.